Annonce

Annonce

Svar: Overgangskost og amning


6. december 2017

Alder:
6 mdr.

Helen Lyng Hansen, sundhedsplejerske

OBS: Dette svar er mere end 3 år gammelt. Det har i mange tilfælde ingen betydning for svarets gyldighed. Dog kan der været kommet nye retningslinier og anbefalinger på området. Du kan sandsynligvis finde mere aktuelle svar om emnet ved at bruge søgefunktionen eller ved at læse videre under Kost og ernæring.

Kære MM

Tak for dit brev - og stort tillykke med 6 måneders dagen i dag :)

Det lyder rigtig fint med skemad 3 gange dagligt og faktisk må du gerne stille og roligt begynde at introducere lidt mellemmåltider også. Sammen med grød, frugt og grøntsagsmos skal din dreng tilbydes vand af kop - og i takt med at han lære at drikke af en kop og kan indtage lidt større mængde væske på denne måde, så vil behovet for brystet og dermed antal amninger naturligt nedsættes yderligere - samtidig med at indtaget af skemad naturligt også erstatter nogle af amningerne.

Det er helt naturligt, at du således oplever at din mælkeproduktion nedsættes nu, hvor han spiser og drikker anden mad. Der går længere tid imellem dine amninger, og det gør naturligt mælkeproduktionen mindre. Det betyder dog ikke, at du ikke stadig har mælk og at der ikke er noget at komme efter - men produktionen vil naturligt finde et nyt leje, som passer til hans behov nu.

Du ammer stadig rigtig meget, og hvis I begge trives på denne måde, så er det rigtig fint. Det vil dog ofte være sådan, at du i 6 måneders alderen kan begynde at springe amning midt nat over og din dreng kan begynde at sove igennem, hvilket svarer til at han f.eks. ammes kl 23.0 og igen kl 05... alt sammen naturligt afhængigt af hans indtag af skemad og vand i løbet af dagen - og antal amninger i løbet af dagen.

Mit forslag til en dagsplan lavet ud fra dine angivne tider ser således ud:

Tidlig morgen 05: Ammes og sover lidt videre

Morgen 7.30: Havregrød, vand af kop.

Formiddag 9: Frisk blød frugt i hånden, som han selv kan sidde og gumle på. Frugtmos og vand af kop.

Ammes og puttes til formiddagslur

Frokost 11-11.30: Øllebrød eller grøntsagsmos, skal i 6 måneders alderen begynde med kød eller fisk i mosen. Suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk og lignende i hånden, som han kan gumle på selv. Vand af kop.

Ammes og puttes til middagslur ca kl 13 som nu

Eftermiddag 15: Tilbydes frisk blød frugt i hånden og frugtmos, vand af kop.

Ammes og puttes til powernap, måske omkring kl 17...

Aften 18.30: Grøntsagsmos, og der begyndes også her med lidt kød eller fisk, suppleres med ristede rugbrødsbjælker, agurk eller lignede i hånden, Vand af kop.

Ammes og puttes til natten ca 20.30

Sen aften 23.30: Ammes rigtig godt, gerne fra begge bryster

Midt nat 03: Amningen ...


Annonce

... trappes gradvist ud

Som du kan se, så indgår der 7 amninger i min dagsplan og der er sat mellemmåltider ind i løbet af dagen, når natamningen trappes ud bliver det til 6 amninger. Der gives vand af kop til alle måltider og skemaden fylder naturligt mere og mere.

Hvis du lige nu tænker, at din dreng har brug for en ekstra amning, når han vågner af sin middagslur, så kan du roligt lægge en amning ind her. Det er helt fint.

I takt med at skemaden fylder mere og mere, så vil mælkeproduktionen naturligt nedsættes, og det betyder også, at du ikke længere vil få brystspændinger som tidligere. Dine bryster vil ikke længere føles helt så spændte og fyldte, men der vil stadig være mælk. Du kan evt. godt mærke brystspændinger tidlig morgen, hvis han ikke har spist hos dig i løbet af natten, men hvis du ikke længere oplever brystspændinger i løbet af dagen vil det være helt normalt, netop fordi antallet af amninger er nedsat og dermed er mælkeproduktionen også nedsat.


Helens bog om børn og mad
LÆS OGSÅ: "Helens bog om børn og mad" - sådan får du dit barn til at spise

Det er stadig vigtigt, at du ammer ham som en fast del af putteritualet, så han har en rytme, hvor han tilbydes skemad og vand af kop, når han vågner - og så tilbydes brystet før han skal sove. På den måde sikrer du ham bedst plads i maven til begge dele og holder også stadig gang i din mælkeproduktion :) Det er dog samtidig vigtigt, at du holder mængden af skemad på et niveau som giver ham lyst til at die - det vil sige, at det kan være bedre at du giver ham 3/4-1 dl. skemad, vand af kop og efterfølgende så tilbyder brystet, end at du giver ham f.eks. 1.5 dl. skemad eller mere, og han så ikke drikker nok eller afviser brystet. Det er vigtigt, at du forsøger at skabe en rytme om dagen som giver ham tilstrækkeligt af både skemad, vand og mælk, for ellers vil han naturligt begynde at søge brystet ekstra om natten - og det skal han ikke nu. Amningerne skal trappes gradvist ned.

Når han bliver 7 måneder, vil han sandsynligvis kunne trappe yderligere ned i antallet af amninger. Her vil han ofte kunne spise så store mellemmåltider, at amningerne formiddag og eftermiddag forsvinder og erstattes af skemad. Det betyder at han i den alder faktisk ofte vil kunne trives med 4 amninger der ligger tidlig morgen, før middagslur, aften og sen aften.

Jeg håber, at du kan bruge dette lidt videre, og at det også giver lidt ro med på vejen :)

Fortsat god appetit! Og rigtig god jul :)

Med venlig hilsen

Helen Lyng Hansen

sundhedsplejerske



Annoncer

Sponsorerede artikler

De gode playlister – hvad kan god musik gøre for dit barn?

Hvorfor skal dit barn høre musik?
Sang og musik kan fungere som en kilde til sproglig- og motorisk læring, kreativitet og glæde hos dit barn. Der findes mange former for børnemusik deriblandt musik med fokus på bevægelse, leg og læring, men også sange som hjælper din lille til at slappe af ...

Læs mere her



Læserne anbefaler disse svar fra Helen Lyng Hansen om kost og ernÆring:

2. maj 2024 | Kost og ernæring | 5 mdr.

Sveskemos - hvor meget?

Kære Helen Vores datter er 5 måneder gammel, og hun har ofte problemer med...

Læs hele brevet og Helens svar


2. maj 2024 | Kost og ernæring | 6 mdr.

Hyppigere afføring efter start med skemad

Hej Helen Tak for din brevkasse og dine gode bøger! Min søn, som nu er...

Læs hele brevet og Helens svar


29. april 2024 | Kost og ernæring | 4 mdr.

Give MME uden at opvarme det?

Hej Helen Nu hvor det er blevet varmere og bedre vejr, så vil jeg gerne...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Min pige vil ikke spise

Hej Helen! Så er det blevet min tur til at skrive til dig:) Min pige, som...

Læs hele brevet og Helens svar


24. april 2024 | Kost og ernæring | 7 mdr.

Yoghurt produkter til baby

Kære Helen Vi er flere i mødregruppen, som er meget glade for de forskellige...

Læs hele brevet og Helens svar


Annonce

Viden om børn:

Sygt barn

Det er altid svært at vurdere hvad et lille barn fejler, og er du i tvivl er det altid en god idé at kontakte lægen. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.

De mest almindelige sygdomme hos børn er: Forkølelse, øjenbetændelse, mellemørebetændelse, lungebetændelse, maveinfektioner og skoldkopper.

Symptomerne er ofte: Manglende appetit, ondt i maven, opkastning og diarré samt feber.

Hvis det bliver nødvendigt at indlægge barent på sygehus er...

Læs mere i Babylex

Steriltvandspapler

Steriltvandspapler bruges som smertestillende til fødende kvinder. Det er små indsprøjtninger af helt rent vand, som man lægger ind under huden i lænden.

Det svier, når de lægges ind og der lægges i alt 4 små steriltvandspapler ind. Når de først er lagt, oplever de fleste at de har god smertelindring. Virkningen kommer af, at stikkene afleder smerteimpulser, som netop er høje i lænden, når man har veer.

Læs mere i Babylex


Svartidsbarometer

Aktuel svartid

Annoncer

Gratis nyhedsbrev

med nye præmier hver måned

Din e-mail adresse bliver hos os. Nyhedsbrevet udsendes ca. 1 gang om ugen. Læs mere.


Annonce


Det siger medlemmerne ...

Hej Helen

Tak for dit gode svar sidst, som virkelig hjalp mig videre. Vi har valgt at beholde putteflasken lidt endnu :-)

Agnes mor


Annonce